Siden hvor du kan følge byggeriet på
Kragelundvænget 21 - 7080 Børkop
 
   
   Forside
   Samarbejdspartnere
   Udstykning
   Byggeriet
   EL-installation
   Varmegenvinding
   Tips & Tricks
   Gæstebog
   Søgning
   
 

December 2005 - 1. del

1. december 2005
Forskallingen er nu næsten helt færdig. Der mangler kun et sidste lag isolering under loftet i stuen.

I dag var også den store dag, hvor der blev lukket vand på fjernvarmeinstallationen og gulvvarmen blev dermed sat i drift.

...og endelig var det også dagen, hvor alle gulvklinkerne blev leveret.

 

Forskalling af lofter


1. december 2005
Jeg har selv været i gang med at lave "hylder" mellem spærkonstruktionen på loftrummet, så vi kan få plads til en masse opbevaring.

Når alle de tværgående lægder er monteret, skal der forskallingsbrædder på som hyder. Jeg forventer i alt at lave 2x11 meter hylder.

Til højre i billedet kan man se afslutningen af rørene til genvex-installationen. Her skal selve aggregatet monteres.

 

Hylder på loftrum


2. december 2005
Her er der påmonteret en "udluftningsventil" i undertaget, for at huset kan "ånde" og for at modvirke kondens.

 

Udluftningsventiler i undertag


2. december 2005
Tømrerne er her ved at montere rendejernene til tagrenderne.

 

Montage af rendejern til tagrender


3. december 2005
Så blev det weekend... og tid til at få lavet mine hylder færdige på loftrummet.

Det blev til i alt 18 hyldemeter i første omgang.

 

Hylder i spærkonstruktion


5. december 2005
Maleren er i dag startet med at spartle væggene. Det er Jenny's Malerfirma ApS, der står for malerenterprisen.

Her er soveværelset spartlet med sandspartel.

Problemet er bare, at entreprenøren ikke har fået slebet / pudset væggene glatte først.
...lad os se, hvor store problemer det giver  :-( 

 

Spartling i soveværelse


6. december 2005
I går kom tagstenene... og i dag er den første del af taget lagt.

Vi har fået betonsten fra IBF... dobbelt S i antracitgrå. Se dokumentet her (1,44 mb)...

 

Tagsten


6. december 2005
Så kom tagrenderne. De er fra firmaet Lindab og er lavet i stål.

Desværre har tømrerne ikke fået afledt vandet fra nedløbene, hvilket betyder, at vandet bare løber ned langs murværket... lad os håbe, det ikke giver synlige spor på muren.

 

Tagrender


8. december 2005
Blikkenslageren har i dag været der for at sætte blik på skotrenden, inden der skal brændes tagpap på.

 

Blik paa skotrenden


9. december 2005
Sådan ser taget så ud... tømrerne havde pralet af, at de kunne lægge hele taget på kun to dage, men den holder langt fra... det ser ud, at det nærmere drejer sig om ti dage.

Maleren har nu spartlet 450 kg. sandspartel på væggene, men han har ikke fået slebet limen af multiblokkene inden start... så det bliver spændende at se resultatet. Pt. er det ikke for kønt.

 

Lægning af tagsten


9. december 2005
Til min store rædsel har jeg i dag set, er der faktisk er kommet en del hvide syre- eller saltudtræk (hvad end det nu er...).

Jeg har orienteret entreprenøren om det, men har endnu ikke fået en tilbagemelding.

Arkitekten mener dog, at entreprenøren kan børste det hvide "pulver" af med en meget hård børste til foråret.

  Salt-/syreudtræk

11. december 2005
Vi har selv været i gang med at male ca. 160 forskallingsbrædder, som skal bruges til loftbeklædning i carporten samt ved den overdækkede terrasse.

 

Malede træbrædder


12. december 2005
I dag er der blevet brændt tagpap på skotrenden mellem de to bygninger, så nu skulle det gerne holde tæt nede i selve huset.

Entreprenøren skulle have haft tagpap på fra starten, men havde åbenbart "glemt" det i farten. Det betyder, at der nu ligger en del vand imellem isoleringen og dampspærren i huset - og det gavner ikke ligefrem udtørringen af huset.

 

Tagpap på skotrende


13. december 2005
Så blev taget på den nordvestligste del af huset færdigt på den ene side, så nu mangler lidt under halvdelen af tagstenene at blive lagt.

 

Tagsten


13. december 2005
Der har desværret været noget koordineringsbøvl hos entreprenøren. Det betyder, at væggenen, som på dette billede, slet ikke er blevet pudset inden påbegyndt fuldspartling.

 

Væg inden spartelarbejde


13. december 2005
...ovenst. har resulteret i en væg, der ser sådan ud efter 1. gang fuldspartel med ½ ton spartelmasse. Entreprenøren vil forsat ikke slibe væggene, men forventer at kunne rette op på problemet med yderligere en mængde fuldspartel.

...det betyder også, at væggen ikke tørrer - der kan ikke komme tapet på - og endelige at tidsplanen nu ser ud til at skride betydeligt...

 

Væg efter 1. gang fuldspartel


14. december 2005
I dag har smeden installeret selve aggregatet til modstrømsveksleren fra genvex på loftet. Nu mangler han kun at montere taghætterne for indsug og udblæsning.

 

Genvex



 

Powered by Style-CMS