Siden hvor du kan følge byggeriet på
Kragelundvænget 21 - 7080 Børkop
 
   
   Forside
   Samarbejdspartnere
   Udstykning
   Byggeriet
   EL-installation
   Varmegenvinding
   Tips & Tricks
   Gæstebog
   Søgning
   
 

November 2005 - 1. del

2. november 2005
I går blev ringmuren af gasbeton færdig og i dag er murerne begyndt at opmure den sydligste gavl med facadestenen "3.3.70 Håndstrøgne mursten gul/røde m/farvespil" fra Egernsund Tegl

El-installatøren fra AutCom ApS er i dag startet med at mure dåser ind i væggen samt med at trække tomrør rundt i huset.

 

Opmuring af facadesten


Forsinkelse - 2. november 2005
I dag skulle vi have modtaget spærene til huset, men pga. entreprenørens sene bestilling samt pga. travlhed på spærfabrikken, kommer de desværre ikke før d. 9. november 2005.


4. november 2005 
Helt til højre i billedet kan man se en galvaniseret søjle. Den, samt én i modsatte ende af køkken/alrum, skal være med til at bære tagkonstruktionen, hvor de to tag mødes. 

 

Galvaniseret søjle ved køkken/alrum


8. november 2005 
Her er indermuren ved at blive muret op, så loftet i stuen kan komme til kip. Der skal fart på, for i morgen (hvis planen holder) bliver spærene  leveret - og på  fredag d. 11. nov. kl. 14:00 er der rejsegilde.

 

Opmuring til kip


9. november 2005 
Så var det dagen, hvor spærene kom. Der har været fart over feltet... så det ser ud til, at huset trods forsinkelsen er klar til rejsegildet på fredag.

I dag var det også dagen, hvor Ugeavisen Vejleposten lavede en artikel om vores el-installation. Læs artiklen her.

  1. dag med opsætning af spær

10. november 2005 
De dygtige murere har her opmuret den første hele mur med gesims.

Her ses den sydøstlige langside af huset.

 

Muret gesims


10. november 2005 
I højre del af billedet kan man se den galvaniserede søjle, som skal bære den overdækkede terrasse. Den sorte aflange bjælke er den limtræsbjælke (indpakket i plastik), som skal bære taget sammen med søjlen.

 

Overdækket Terrasse


11. november 2005 
Så kom dagen til det store rejsegilde, hvor der i alt kom 35 mennesker for at se byggeriet. På billedet holder vores arkitekt, Brian Mortensen en flot tale om kransens betydning for tro, håb og kærlighed.

...det var arkitektfirmaet Mortensen, der gav kransen til huset.

 

Rejsegilde


 15. november 2005 
De meget dygtige håndværkere er næsten færdige med spær samt med opmuring af facadesten. Der mangler nu kun facadesten i gavlene samt spær ved carporten.

Hvis man ser på billedet, er der en ret stor farveforskel på stenene i bunden og i toppen af huset. Det skyldes at stenene i bunden har suget en del fugt og regn. Farveforskellen fortager sig i løbet af nogle uger.

 

Fejlfarve på mursten



 

Powered by Style-CMS