Siden hvor du kan følge byggeriet på
Kragelundvænget 21 - 7080 Børkop
 
   
   Forside
   Samarbejdspartnere
   Udstykning
   Byggeriet
   EL-installation
   Varmegenvinding
   Tips & Tricks
   Gæstebog
   Søgning
   
 

Oktober 2005 - 2. del

18. oktober 2005
Mandag og tirsdag er der arbejdet på højtryk. Der er nu lagt varmvandsrør ud samt ca. 900 meter rør til gulvvarme. Det rivnet, der er lagt ud på gulvet, har masker på 10x10 cm.. Normalt vil man bruge 15x15 cm. mellem maskerne, men der er en større stabilitet i mindre masker.

 

Gulvvarme


18. oktober 2005
Her er husets "hjerte" - teknikskabet i bryggerset. Her er alt vand, gulvvarme, el, antenne, fiber og telefoni mv. samlet.

Huset er nu klar til at få støbt gulv i morgen tidlig.

 

Telestater


19. oktober 2005
Så oprandt dagen, hvor gulvet skulle støbes. Kl. 07:00 ankom den føste af tre beton-biler.

 

Støbning af gulvet


19. oktober 2005
Klokken er nu lidt over 12:00 og alt beton til gulvet er nu fordelt jævnt i alle husets rum. Der er støbt et jævnt lag beton på 12 cm. ovenpå flamingo-pladerne.

Bag i billedet tv. kan man se de multiblokke, huset i morgen skal opmures med.

 

Gulvet er støbt


20. oktober 2005
Her er dagens arbejde - opmuring af multiblokke - gasbeton på 600x400x100 mm..

Det går fremad, og umiddelbart er entreprenøren ved at indhente forsinkelsen.... så det er "bar' dæyli'"

 

Første dag med opmuring af gasbeton


 

21. oktober 2005
De første par rækker med opmuring af multiblokke ta'r lidt tid, da de skal fastgøres til selve fundamentet.

 

Opmuring af Gasbeton


Fremskyndelse af byggeri - 24. oktober 2005
I dag har vi solgt vores hus på Lien 5 i Børkop. I den forbindelse har køber ønsket at overtaget huset pr. 1. februar 2006. Da det nye hus først efter planen er indflytningsklar pr. 1. marts 2006, har entreprenøren lovet os, at få huset færdigt en måned før planlagt. Se den nye tidsplan for byggeriet her.


25. oktober 2005
Der er nu kommet en ekstra mand på til at hjælpe med at mure op i storm og regn. Der to mænd på opgaven.

Nu skal der fart på, for på d. 31. oktober skal der trækkes strøm af AutCom ApS og allerede onsdag d. 2. november bliver der leveret spær.

  Opmuring af Gasbeton

25. oktober 2005
Vi har bestilt entreprenøren til at lægge stabilgrus på i indkørsel samt i carport inden rendegraveren bliver kørt videre til et andet projekt.

Det er nu i alt lagt 15 cm. stabilgrus på, så der nu er klar til at lægge yderligere 3 cm. afretningssand samt fliser på ca. 7 cm. i højden.

  Stabilgrus

27. oktober 2005
Så er ca. 1/3 af huset opmuret af én mand (på nær én enkelt dag, hvor der var to personer på opgaven).

Se en videosekvens over de opmurede rum her. (ca. 1 mb - wmv)

 

Opmuring af Gasbeton


30. oktober 2005
Der er nu sat tre ekstra murere på opgaven med at mure op... så nu går det stærkt. El-installatøreren er dog nødt til at vente med at komme til onsdag.

 

Opmuring af gasbeton


31. oktober 2005
Allerede i morgen forventer folkene på byggepladsen, at indermuren er færdig.

 

Opmuring af gasbeton



 

Powered by Style-CMS